garantier og genforsikring

Garanti og genforsikringer.


I Sydjysk Solenergi har vi altid haft stor focus på at sikre kunden den bedst mulige økonomi, i forbindelse med investering i et solcelleanlæg.

I den forbindelse er såvel producent garantierne som gen-forsikring heraf meget betydningsfulde.

Kvaliteten af solcellepanelerne


Rigtig mange også af de store brands indenfor solceller er gået ned med flaget, eller har forladt solcellemarkedet, efter det store boom primært i Tyskland fra år 2006 til 2012 og i Danmark fra år 2010 til frem til 2012 (ja, det nåede altså kun at blive til to år i Danmark....typisk dansk !) rindede ud i sandet.


Det gælder således både for anerkendte brands som Bosch og Solon, men også mange andre. Begge varemærker forbrugerne troede, aldrig ville gå ud af markedet, og hvor der typisk IKKE var nogen genforsikring til at holde hånden under kunden, hvis producenten pludselig ikke var der mere, og der opstod problemer.


Problemer har det jo efterfølgende vist sig, at der var masser af, med de meget svingende kvaliteter på specielt de billigste solceller, hvor råvarerne, samlekvaliteten og kvalitetskontrollen slet ikke har været i orden.


Folk har fejlagtigt troet at et solcellepanel bare er et solcellepanel, og at der reelt ikke var nogen forskel på om de hed det ene eller det andet, så det har været en brat opvågning for mange, der ellers troede de havde "skudt papegøjen" med et super billigt anlæg.


Men der er endog meget stor forskel på de enkelte fabrikaters produkter, blandt andet kan nævnes:


Forskel på hvor meget genbrugs-silicium de enkelte celler indeholder, hvordan de er sorteret og håndteret   i produktions processen, om der er og i givet fald hvor mange celler der har microcracks i et helt panel, hvor robuste rammerne er og specielt hvor godt de slutter tæt om cellerne i hele panelet, hvilken kvalitet de elektriske samlinger inde i panelerne og i samledåsen har og hvor stærke bypass dioderne, glassets beskaf-fenhed og tykkelse er, osv. osv. Samt hvilke kvalitetschek og kontroller der indgår i hele produktions processen.

Gen-forsikringer af producent garantierne


Sydjysk Solenergi sælger udelukkende solcelle produkter,  som enten fra fabrikken er forsynet med en reel og meget gunstig genforsikrings aftale, eller hvortil der kan tilkøbes en sådan aftale  gennem det verdenskendte tyske elektronik gen-forsikringsselskab ERGO Willis, som næsten er ene om at yde en reel og brugbar genforsikring.


Glem alt om CHUB og ZÜRICH og flere andre, der kun dækker tab overfor en trediepart, som der er indgået købskontrakt med, omkring aftagelse af el-produktionen fra anlægget.


ERGO-Willis dækker alle arbejdsrelaterede omkostninger såfremt panel-erne ikke yder som de skal, eller er direkte defekte, inkl. bortskaffelse af de defekte paneler.


Stationære anlæg med fastramme paneler leveres inkl. All-risk dækning,  for de første 2 år, denne gen-forsikrings dækning kan kunden vælge at fortsætte med så de kommer op på i alt 10år, for en meget beskeden engangs præmie for de følgende 8 år.


KSO-ordning


Sydjsyk Solenergi ApS er tilmeldt KSO-ordningen for solcelleanlæg gennem Teknologisk Institut. Dette er din garanti for fagmæssig kvalificeret know-how omkring beregning og montering af dit solcelle anlæg.


Derudover har Sydjysk Solenergi udviklet et omfattende el-analyse program, som sikrer dig korrekt  dimensionering af dit anlæg ifht. dit elforbrug, for bedst mulig økonomisk udbytte af din investering.


Et gammelt ordsprog siger:

 

"Længe efter glæden over besparelsen har fortabt sig i evig glemsel, fortsætter de problemer den har medført".