Hybrid/Ø-drift anlæg:
er en oplagt mulighed, hvis man ikke synes at puljeordninger er tilstrækkeligt økonomisk interessante (hvilket det er svært at være uenig i, med en periode på disse ordninger på kun 10år). Men man er nødt til at vælge strategi og vælge anlægsstørrelsen rigtigt i forhold til den valgte strategi. Princippet i et hybrid/Ø-drift anlæg er at man beholder så meget af energien selv, for så at bruge den om aftenen og natten, istedet for at sælge den billigt til fast pris om dagen, for så at købe den tilbage igen til gældende dagpris til aften og natteforbruget. Forskellen mellem hybrid og Ø-drift ligger i om man vælger at sælge overskydende solenergi tilbage til nettet.
Man kan gå efter enten at hele boligen skal forsynes fra anlægget på alle 3 faser, eller kun udvalgte forbrugsenheder i el-installation, som enten er let tilgængelige at ændre tilslutning for, som f.eks. alt lys og underholdningselektronik, og/eller repræsenterer en stor del af års for-bruget, måske med relativt begrænset forbrug pr. enhed, men over det meste af døgnet (f.eks. kører minirenseanlæg 24/7/365, men med et relativt lille øjebliksforbrug, og/eller udendørsbelysning, ventilation, dræn- pumper m.v.)
Såfremt man vælger den helt store løsning, med strøm på alle tre faser til dækning af hele husstandens forbrug, er der et par "små"-ting man bør tage hensyn til, for at optimere økonomien i anlægget. Normalt bekymrer man sig jo ikke om hvor mange el-apparater man har tændt samtidig (vaskemaskine, tørretumbler, komfur og så alt det andet) medmindre sikringerne springer hele tiden, men skal et Ø-drift anlæg kunne klare så voldsomme belastninger på en gang, så slides batterierne hurtigere og anlægget bliver iøvrigt uforholdsmæssigt dyrt i forhold til udbyttet.
Man bør derfor være indstillet på, at være lidt mere bevidst om sit el-forbrugs sammensætning. Dette kan opnås enten ved at lave egentlige skemaer for hvornår de enkelte forbrug bør finde sted, eller såfremt man ikke kan overkomme dette, så ved at installere ekstra elektronik, der forhindrer samtidigt forbrug, ved at afbryde strømmen til nogle apparater, såfremt andre kører, efter en forud vedtaget prioritering.
Igen er det alt afgørende for anlæggets økonomi, at der bliver gennemført en seriøs analyse af el-forbrugets sammensætning, for både at vælge den mest hensigtsmæssige strategi, men også den rigtige størrelse på anlæget
Med et Ø-drift anlæg gælder princippet "billigst er dyrest" i aller højeste grad. Det er fordi et anlæg med forkert teknologi eller for lille batterikapacitet blot flytter omkostningerne fra at købe strømmen fra el-nettet som man plejer, til i stedet at skulle udskifte batterier alt for ofte.
Med for lille batterikapacitet i forhold til forbrugets sammensætning, vil batteriernes levetid kunne foringes helt ned til 1/4 af det forventede og udbudte, mens en for stor kapacitet ganske vist giver meget lang levetid, men kræver en alt for stor investering, så det er om at finde den rigtige ballance.
Med forkert batteriteknologi, kan man ganske vist spare rigtig mange penge på selve investeringen i anlægget (det er jo altid fristende), men levetiden vil slet ikke leve op til forventningerne, og man havner i samme problematik som ovenfor.
Man kan ofte gennemskue om teknologien er i orden, ved at se på forskellen mellem den udbudte forventede levetid, og så den tilhørende garanti der tilbydes på batterierne, her vil man opleve garantier på kun 2 år, mens man bliver stillet en forventet levetid på over 8-9 år i udsigt.
Det man skal gå efter er en teknologi og kvalitet med min. 5 års garanti og en forventet levetid på op mod 15år, så er der basis for at tjene penge med et hybrid/Ø-drift anlæg, ellers er det en kortvarrig fornøjelse.
Tilbage til: private nettilsluttede anlæg
Tilbage til: private solcelleanlæg
