Faste med ramme

Solcelle paneler med fast ramme


Paneler fra SIMAX, som vi har haft et mangeårigt samarbjde med, findes i både Polykrystallinsk med Alu-ramme og Monokrystallinsk med sort ramme. Til den sorte panelserie har vi designet både halve og skrå paneler, så man kan lave nogle rigtig flotte solcelle installationer på moderne valmede tage, uden at det ligner noget der bare er kastet op med en skovl.

Foruden SIMAX har vi senest også fået ET-Solar og Winaico på programmet.


ET-Solar er formodentlig en af verdens største fabrikker af solcelle moduler, og blandt de relativt  få af alle de solcelle modul fabrikanter der har set dagens lys, som stadig eksisterer, ja det er faktiskret  skræmmende, hvor mange producenter der har været nødsaget til at dreje nøglen om.


ET-Solar og SIMAX laver moduler med nøjagtig samme mål, men ET-Solar moduler tilbydes  desuden med lidt større effektivitet end SIMAX kan præstere. Prismæssigt har vi også fået en god aftale i stand, og kan således tilbyde begge produkter til næsten samme pris.


ET-Solar rangerer da også blandt de tre bedste af omkring 200 paneler  i Photon test i 2013, vurderet ud fra ydelse, overordnet produkt og samlekvalitet samt en hel masse andre parametre. Hele testen kan du finde  under TEKNIK afsnittet.


WINAICO hører også til blandt de bedste produkter på markedet, og findes ligeledes i alle ovennævnte udgaver, men med lidt anderledes mål og samleteknik, så de er ikke indbyrdes kompatible.


Alle tre ovennævnte fabrikater kan vi tilbyde med ERGO Willis 10års All-Risk genforsikring af alle komponenter i anlægget, og vi har allerede betalt for etablering af policen inkl. de første 2 år. Denne kan så forlænges individuelt til 10 års dækning for en meget beskeden engangspræmie.


Desuden har ET-Solar endnu en Europæisk genforsikring, der træder i kraft ifht.  den 10 årige produktgaranti, samt den 25 årige ydelses-garanti,  dersom fabrikken mod forventning skulle ophøre med at eksistere.


Med SIMAX har vi som bekendt udviklet special paneler til de sorte serier for valmede tage, hvilket du muligvis allerede har bemærket på nogle af de viste anlæg, disse er kompatible med ET-Solars sorte produktprogram, men der kan godt forekomme mindre farve-nuance forskelle set fra forskellige skæve vinkler.


Alt i alt en meget stærk produktpalette, hvor kundens sikkerhed for god kvalitet, høj ydelse og effektive garantier er sat i højsæde, men uden at prisen er gået gennem loftet.


Produkterne findes både i 250-265W range og i 200W range, dog har vi ikke 200W paneler i Poly serien.


SIMAX / ET-Solar Mono Black 250-260Wp (ET-Solar op til 265Wp)

SIMAX / ET-Solar Poly   Black 240-255Wp (ET Solar op til 255Wp)

SIMAX / ET-Solar Poly   Alu    245-255Wp (ET Solar op til 260Wp)


WINAICO Mono Black  260Wp

WINAICO Poly   Alu    250Wp